Blog

 

Velkommen til FREMTIDEN

Mangler din virksomhed differentiering og acceleration?

Endnu en workshop med fokus på differentiering er afsluttet sammen med energifyldte ledere og medarbejdere fra IT Relation. 

Jeg har arbejdet intensivt med IT Relation siden 2010, hvor jeg var med til at  skabe virksomhedens unikke DNA i form af Hverdagens IT Superhelte, der dyrker No Problem kulturen. 

IT Relation var tilbage i 2010 en lille virksomhed med 25 medarbejdere og relativt små økonomiske resultater. I begyndelsen af 2018 havde virksomheden mere end 370 medarbejdere og status som en af de hurtigst voksende og mest profitable virksomheder i den danske IT-sektor. 

Vi har gennem hele vækstforløbet kunnet registrere, hvordan virksomhedens konstante fokus på differentiering af såvel brand som kultur har haft en afgørende betydning for virksomhedens vækst. 

Der er en indlysende logisk sammenhæng mellem den integritive og værdifulde differentiering af en virksomhed og dens vækst. Alligevel er det ikke altid nemt, at få virksomhedsledere til at agere i overensstemmelse med denne virkelighed.

Arbejdet med at redefinere en virksomheds DNA, så det stikker ud fra mæng- den, kan godt virke angstfremkaldende hos virksomhedsledere, der har brugt hele deres arbejdsliv på at fastholde, administrere og effektivisere en eksisterende forretning. 

Det er den samme fornemmelse, jeg sidder med, hver gang jeg påbegynder udviklingsprocessen med en ny virksomhed. 

De fleste virksomhedsledere vil, når det kommer til stykket, helst bare være som de bedste i stedet for at være alt for specielle. De har i “snakken” om deres virksomheds muligheder forelsket sig
i de økonomiske perspektiver. Knap så meget i udviklings- og forandringsprocessen. Det er forståeligt, for der ligger en tryghed i de dokumenterede resultater. 

Det er den samme frygtdrevne argumentation, der præger de indledende samtaler. Frygten for at fejle eller blive til grin med noget, der er markant anderledes og ekstremt ambitiøs, er ganske tydelig. 

Bekymringen for at falde i med mængden er nærmest ikke-eksisterende. Og ofte udstråler lederne, jeg taler med, at det er tilstrækkelig differentiering blot at efterligne de bedste virksomheder i deres branche. Det er det ikke. 

Jeg føler sommetider, at virksomhedsledere mener, at differentiering er risikabelt, mens det almindelige eller kopien af det bedste er sikkert og risikofrit. 

For de fleste virksomhedsledere fylder frygten så meget, at det kan være svært at få etableret den rette forståelse af, hvad differentiering reelt set handler om i et konkurrencemæssigt perspektiv. 

Det er ikke nok at gøre det bedre og anderledes, end man altid har gjort. Det adskiller sig ikke nødvendigvis fra det, som konkurrenterne gør. Det er heller ikke nok bare at gøre det anderledes end konkurrenterne. Det har ikke nødvendigvis relevans og værdi for kunderne. 

Differentieringen, man jagter, skal på ét og samme tidspunkt både være reel i forhold til konkurrenterne, værdifuld i forhold til kunderne og realistisk i forhold til virksomhedens udviklingsevne. 

På paradoksal vis kan din stræben efter at gøre det godt og blive som de bedste blive til en rigtig dårlig udvikling for din virksomhed. 

I bedste fald holder du din virksomhed fast i succes på et alt for lavt niveau, fordi du har det bedst med at leve i det skjulte, være det stille gemyt og helst vil nøjes med at tage de små, overskuelige skridt fremad. 

I værste fald åbner du din virksomhed for at blive overhalet af mere visionære, innovative og modige nye virksomheder. 

Du bliver nødt til at forstå, at det er forsigtigheden, anonymiteten og den rolige bevægelse i andre virksomheders fodspor, du skal frygte, når du redesigner din virksomheds DNA. Ikke differentieringen og de store ambitioner. Det gælder uanset, hvor lille og almindelig, du synes, at din virksomhed er lige nu. 

Er din virksomheds selvforståelse og kultur ordinær og slap, så vil jeres produkter blive det samme. 

Kun den unikke virksomhed kan føde de differentierede, konkurrencedygtige og profitable fremtidige forretningsaktiviteter, der kan accelerere din virksomheds vækst. 

Du kan få flere provokationer og mere inspiration til, hvordan du flytter din virksomhed fra okay til outstanding i min nye bog Fremtidsstarter. Læs mere

Du kan også downloade det gratis Kapitel 2 – Surf på bølgerne af forandring samme sted.

Har I vindermentalitet i strategiprocessen?

Har I stadig en stor sult efter at vinde flere kunder, erobre nye markeder, effektivisere driften, skabe enestående produkter og etablere en arbejdsplads, der kan tiltrække de bedste medarbejdere?

Har I klare og store målsætninger for, hvilken virksomhedskultur, I vil opbygge? Og hvilken brand kapital I jagter i form af brand kendskab, associationer og relationer? Har I styr på, hvordan I kan udnytte et sådant stærkt fundament som afsæt til at opnå en endnu mere profitabel drift. Men også til at tage de nødvendige store spring ind på helt nye forretningsområder?

Dyrker din virksomhed sandheden eller ignorancen?

Tillad mig at dyrke den mest klassiske historie om magelighed og manglende Sult I Paradis endnu engang. Der er et par praktiske, håndfaste og konkrete forslag til dig og din virksomhed nederst i dette post.

Apples og Nokias forhold til fremtiden i starten af dette årtusinde står i skærende kontrast til hinanden. 

Allerede i 2005, mens iPod-salget slog alle rekorder, advarede Steve Jobs Apples bestyrelse med udtalelsen: 

Mangler din virksomhed differentiering og acceleration?

Endnu en workshop med fokus på differentiering er afsluttet sammen med energifyldte ledere og medarbejdere fra IT Relation. 

Jeg har arbejdet intensivt med IT Relation siden 2010, hvor jeg var med til at  skabe virksomhedens unikke DNA i form af Hverdagens IT Superhelte, der dyrker No Problem kulturen. 

Vil du være en Fremtidsstarter?

Alle de virksomhedsledere, jeg møder, er helt med på, at der er opstået nye vilkår for at lede deres virksomhed. Men det er en vanskelig ledelsesmæssig opgave at udvikle fremtidens forretninger samtidig med, at man skal håndtere hverdagens krævende drift.

Især hvis man ikke lige ved, hvordan man rent praktisk skal angribe fremtiden på en målrettet og effektiv måde. 

On a winning streak

Being on the board of FC Midtjylland is an exciting job. Being on a winning streak not only make us proud, it motivates even more innovative thinking and hard work on and off the pitch.

Writing retreat

Klitmoller, the danish surfmekka known as Cold Hawaii, is one of my favourite writing retreats. No doubt it’s going a lot better with my upcoming book, than it does with my surfing.

Strategy launch in Sun-Air of Scandinavia

Following almost a year of preparations we just launched the Sun-Air transformation strategy for the entire organization. Great days with great employees. Simply put in Sun-Air We Rise To Shine.

Indsigt indefra, Inspiration udefra

100 dages sprint og reklamekampagner, der kan fikse det hele. Det er ikke lige mig.

Jeg driver din virksomheds forretningsmæssige transformation indefra-og-ud i det lange seje træk sammen med virksomhedens ledelse.

Det er kombinationen af den dybe indsigt i din virksomhed og den udefra kommende inspiration og innovation, der kan sikre en afgørende og vedvarende effekt.

 

Henrik Hyldgaard
Stranden 4,
6000 Kolding

LinkedIn