Vil du være en Fremtidsstarter?
Alle de virksomhedsledere, jeg møder, er helt med på, at der er opstået nye vilkår for at lede deres virksomhed. Men det er en vanskelig ledelsesmæssig opgave at udvikle fremtidens forretninger samtidig med, at man skal håndtere hverdagens krævende drift.
Især hvis man ikke lige ved, hvordan man rent praktisk skal angribe fremtiden på en målrettet og effektiv måde.
Så falder man hurtigt tilbage til at fokusere alle sine ressourcer på at løse opgaven med at eksekvere den nuværende forretning. Det er den opgave, man kender bedst. Og måske også den opgave, man føler sig bedst kvalificeret til at løse.
Jeg har gennem de seneste år udviklet, testet og anvendt en effektiv metode til at blive, det jeg kalder for en Fremtidsstarter.
Lederen, der går forrest i den modige, innovative og offensive udvikling af virksomheden samtidig med, at man fortsat leverer de gode resultater på bundlinjen.
Lederen, der ikke bare evner at føre sin virksomhed sikkert ind i fremtiden, men også formår at forløse virksomhedens sande potentiale.
Vil du være en Fremtidsstarter, så kan du med fordel læse min nye bog, der beskriver processen og erfaringerne med dette arbejde fra både internationale og danske virksomheder.
Bogen er ikke nogen facitliste eller trylleformular, når det kommer til den strategiske transformation af din virksomhed. Bogen er en praktisk guide til at få taget hul på arbejdet med at udvikle og forandre din virksomhed, inden det er for sent.
Læs mere om, hvordan du rent praktisk kan komme igang med udviklingen af din virksomheds fremtid på fremtidsstarter.dk
Du kan også downloade det gratis Kapitel 2 – Surf på bølgerne af forandring samme sted.