Der skal motivation, vision og investeringer til for at lykkes med den forretningsmæssige transformation
Jeg har efterhånden deltaget i en række succesrige forretningsmæssige transformationer igennem de seneste 15 år.
Det er en stor personlig optur, hver gang man lykkes med en meningsfuld udvikling af en virksomhed, som resulterer i øget vækst, en bedre arbejdsplads og mere ansvarstagning i samfundet.
Jeg synes, at jeg har lært noget nyt og blevet lidt klogere på, hvad der skal til for at lykkes, hver gang jeg har haft muligheden for at påtage mig rollen som den innovative strategiske drivkraft i en virksomheds transformation.
Den største læring kommer imidlertidig fra de processer, jeg har deltaget i, hvor arbejdet er lykkes knap så godt, som jeg havde håbet på.
Jeg har samlet lidt til bunke i den sammenhæng, og defineret det, jeg kalder de 9 faldgruber for stagnation.
Faldgruberne er opdelt i tre kategorier, som er de grundlæggende årsager til, at man ikke lykkes med den forretningsmæssige transformation.
Manglende motivation til at skabe markante forandringer
Hvis man ikke forstår, hvorfor man skal gå i gang med at udvikle sin virksomhed allerede, mens den er på toppen af sin succes, så kommer den forretningsmæssige transformation aldrig i gang.
1. FALSK TRYGHED:
Man tror eller agerer som om fremtidens markeder bliver som nutidens markeder
→ Manglende forståelse af behovet for at skabe en markant ny udgave af virksomheden
2. BEGRÆNSET UDSYN:
Man sætter sig ikke ind i fremtidens teknologier, trends og kundebehov
→ Manglende inspiration til at udvikle en markant ny udgave af virksomheden
3. FALSK TRYGHED:
Man har kun fokus på at skabe kortsigtede resultater, og ser de gode resultater som en indikation på fremtidig succes
→ Manglende interesse i at investere i opbygning af en markant ny udgave af virksomheden
Manglende vision for at skabe en unik og ekstraordinær virksomhed
Hvis man ikke er i stand til at se, hvordan virksomheden kan forandre sig ganske markant og blive noget helt særligt, så forbliver virksomheden ordinær.
4. IMPOTENT DYGTIGHED:
Man tror, at det er nok at være dygtig og være best-practise i branchen
→ Manglende forståelse for og motivation til at skabe brand differentiering
5. FALSK REKLAME:
Man evner ikke at implementere differentieringen i organisationen og forretningen (kun i markedsføringen)
→ Manglende reel, troværdig og overbevisende brand differentiering
6. MISFORSTÅET FRYGT:
Man frygter mere at fejle ved at stå ud fra mængden, end at mislykkes ved at være magen til konkurrenterne.
→ Manglende mod til at skabe brand differentiering
Manglende investering i transformationen
Hvis man ikke er villig til at investere de tiltrækkelige ressourcer i udviklingen af virksomheden, så bliver den forretningsmæssige transformation ikke realiseret.
7. DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER:
Man lykkes ikke med at få prioriteret fremtidens forretningsmæssige muligheder i samspil med nutidens operationelle udfordringer.
→ Manglende igangsætning af innovation samt strategisk udvikling af virksomheden
8. RINGE FORBEREDELSE:
Man har ikke fået skabt den nødvendige innovations- og forandringskapacitet i organisationen
→ Mangelfuld udvikling og forandring af virksomheden
9. INKOMPETENT LEDELSE:
Man evner ikke at lede både udnyttelsen af nutidens forretning og udforskningen af fremtidens forretningsmuligheder på samme tid
→ Manglende vækst, relevans og konkurrenceevne på sigt
Du bliver nødt til at gå i gang med at udvikle og forandre din virksomhed lang tid før en eventuel stagnation eller tilbagegang på markedet råber det ind i ansigtet på dig.
Din virksomheds transformation skal helst gennemføres, mens virksomheden er på toppen. Sprængfyldt med selvtillid og ressourcer.
Innovationen har de bedste vilkår, når overskuddet og troen på fremtidens muligheder står i fuldt flor.
Venter du til de store forandringer er en absolut nødvendighed, bliver i som ledelse for hårdt presset.
Både mentalt, økonomisk og tidsmæssigt.