Go back
December 5, 2024
 — 
6 min read

Mal det beskidte billede af fremtiden

Det er en stærk kick-starter af enhver brand transformation

I 2019 begyndte jeg at arbejde med virksomheden Søgemedier.

Virksomheden var den største og ledende del af en gruppe af mindre nordiske digitale marketing bureauer i Danmark, Sverige og Finland.

CEO Allan Damborg havde læst bogen Sult i Paradis mere end en gang, og var stor tilhænger af principperne om at bekæmpe mageligheden.

Han havde som salgsdirektør i virksomheden De Gule Sider haft en virksomheds selvforskyldte ”pludselige” tilbagegang tæt på kroppen.

Ja det var ligefrem oplevelserne af konservatismen hos De Gule sider, der fik ham til at stifte Søgemedier med det formål at blive de små danske virksomheders marketing partner nummer 1.

Trods stor forretningsmæssig succes i Søgemedier var Allan klar til at udfordre alt og alle i kampen for at undgå at tabe momentum.

Allan og jeg gik derfor i gang med en strategiproces sammen med en udvidet ledergruppe. Opgave nummer et var at male det beskidte billede af fremtiden.  

Allan og jeg ønskede at træde ind i rollen som djævlens advokater for at få virksomhedens ledere til at orientere sig mod fremtidens markeder, konkurrenceevne og forventede vækst.

Målet var at få alle lederne til at forstå, at tiden var inde til at gennemføre en større brand transformation.

Det beskidte billede af fremtiden for Søgemedier

Det var en speciel oplevelse for ledergruppen at gå fra en hverdag med drift i en succesrig virksomhed til at skulle male ”fanden på væggen”.

Men det virkede og gjorde alle lederne klar til at skabe markante forandringer i Søgemedier. Her kommer nogle af de indsigter og konklusioner, som ledergruppen kom frem til:


Et uforudsigeligt marked

De nye teknologier som ML og AI vil skabe flere automatiserede marketing løsninger og processer, der kan udhule noget af Søgemediers forretning.

Strategierne hos de store operatører som fx Google og Facebook repræsenterer en væsentlig usikkerhed for, hvilke marketing platforme og -ydelser, der vil være efterspørgsel efter i fremtiden.


En utroværdig branche

Det kræver kun en pc, internetopkobling og et enkelt kursus i SEO, så kan man slå sig op som online marketing ekspert.

Den digitale marketing branche var ved at blive meget utroværdig, og de små virksomheder var ved at blive virkeligt trætte af sælgere, der konstant lovede dem guld og grønne skove over telefonen.


Kunder der bliver dygtigere selv

Kunderne var tydeligvist i gang med at blive dygtigere inden for marketing. De ville i fremtiden kunne løse flere opgaver selv, og de ville stille endnu større krav om dokumentation af forretningseffekten til deres marketing partner.


Aftagende vækst

Om end Søgemedier leverede vækst og gode resultater, så tog vi den kritiske tilgang, at væksten var let aftagende på udvalgte væsentlige og forretningskritiske produktområder.


Risikabel forretningsmodel

Vi vurderede, at Søgemediers begrænsede produktportefølje ville være risikabel på et marked, hvor digitale medier og marketing løsninger ville udvikle sig markant hen over de kommende år.


Uddateret og generisk identitet

Selvom Søgemedier ikke havde mere end godt og vel 10 år på bagen som brand følte organisationen alligevel, at det var en lidt uddateret og generisk brand identitet.

Navnet var heller ikke anvendeligt til at samle den nordiske gruppe i et fælles brand målrettet vækst i Europa.

Brand transformationen til Generaxion.digital

Det beskidte billede af fremtiden blev øvelsen, der for alvor kick-startede tankerne om brand transformationen i Søgemedier.

Det var blevet tydeligt for enhver i ledergruppen, at noget af det vigtigste var at udvikle sig til en virksomhed, der var både innovativ og dynamisk med en høj tilpasningsevne til den hastige udvikling i digitale teknologier, medier og marketing løsninger.

Det fødte idéen om at indtage rollen som dem, der altid var at betragte som ”the new and the next generation of digital marketing people, tools and services”.

Deraf fuldte navnet Generaxion.

X’et i navnet står for evnen til at skabe X faktor i kundernes marketing og for at kunne ”multiply” kundernes efterspørgsel gennem digital marketing.

Generaxion’s vision var klar og tydelig fra starten af: Always the new and the next generation of marketing.

Vi endte med at lancere det nye navn og den nye brand identitet, mens COVID-19 var på sit højeste. Lige som vi var ved at planlægge en lanceringsfest, kom der en virus i vejen. Det blev til en online præsentation i stedet, men festerne er der senere blevet taget en ret god revanche for.

Brand transformationen fra Søgemedier til Generaxion har krævet en kontinuerlig implementering og innovation – her kommer en oversigt over de væsentligste tiltag:


En markant udvidet serviceplatform

Fra et begrænset produktudbud til at være en one-stop-marketing-shop, hvor man kan tilbyde kunderne alle de marketing løsninger, der skal til for at forbedre deres forretning.

Der er tilføjet alt fra brand strategi og kreative visuelle løsninger som video, animation samt specialiserede e-commerce løsninger til produktprogrammet.


Kulturopbygning baseret på stærke værdier

Vi udviklede et ganske unikt værdisæt og fik det implementeret med det formål at gøre Generaxion til et stærkt nordeuropæisk fællesskab:

STRAIGHTFORWARD AND SIMPLE
We build trust through open
and easy to understand communication.

AMBITIOUS BUT HUMAN
We’re driven by success,
but above all we’re caring
and respectful to everyone
we work with.

TOGETHER WE GO FAR
We nurture our partnerships and
community to thrive and grow by
learning and creating together.

COMMITED TO IMPACT
We strive to crate real and
lasting value in everything we do.


Generaxion.Anywhere

Nogle påstår at de digitale marketing bureauer i realiteten befinder sig i rekrutteringsbranchen, fordi behovet for at tiltrække nye unge talenter er afgørende for konkurrenceevnen.

Vi skabte derfor Generaxion.Anywhere som et tilbud til medarbejderne om at få oplevelsen som digitale nomader over længere tid.

En form for employer branding, der har været en stor succes.

De foreløbige destinationer med mulighed for ophold på op til 2 måneder har været placeret i Lissabon, Barcelona, Budapest og Athen.

CEO Allan Damborg har iøvrigt gjort det til en god vane at besøge Generaxion.Anywhere destinationere, og han viser på den måde, hvor meget medarbejderne betyder for virksomheden.


Sådan maler i det beskidte billede af fremtiden

Hvis I har lyst til at prøve at indtage rollen som djævlens advokat og forberede jeres organisation på udvikling og transformation, så kommer her præcist de spørgsmål vi stillede os selv på rejsen fra Søgemeder til Generaxion:

  1. Hvordan ser entrepreneurskabet ud på virksomhedens forretningsområde og beslægtede områder?

  2. Hvilke eksterne trends og hvilken teknologisk udvikling er i gang, og hvordan kan det påvirke forretningen?

  3. Er der nye udbydere på vej, der kan reducere jeres konkurrenceevne og/eller den grundlæggende relevans væsentligt?

  4. Skitser virksomhedens foreløbige vækstkurve  - er jeres vækst aftagende eller stigende, og hvorfor?

  5. Beskriv jeres udbrydelige succesformular – _hvilke succesrige konkrete aktiviteter og indsatser holder i blindt fast i?

  6. Skitser jeres fremtidige vækstkurve i et worst-case scenario

Jeg slutter artiklen med CEO Allan Damborgs indledning i virksomhedens ”coffetable” strategibog ”The making of a new Generaxion”:

“When you feel you’re already in paradise – when your business is at a peak and growth seems limitless – that’s when you need to be hungry for more.

The alternative is to be disrupted, to be outdone by competitors. Complacency will kill you. Generaxion is born to be hungry, to always think next, to push ourselves to build something truly outstanding.

I don’t mean to sound ruthless – but if you strive to be globally unbeatable, if you dream to empower businesses to flourish at a whole new level, then relentless hunger is simply vital for success.”

Bon appetit.

Skal du i gang med brand transformation, så start arbejdet med denne strategi proces, der omfavner sandheden og hjælper med at bryde igennem til ny De 6 gennembrud til accelererende vækst.

#kontakt

Henrik Hyldgaard
© 2024

#kontakt