Sådan stopper du med at holde dig selv og din virksomhed fast i succes på et unødvendigt lavt niveau
For næsten 11 år siden (julen 2013) havde jeg og familien for første gang byttet sne, slud og kulde ud med sol, varme og en swimmingpool på Lanzarote.
Det var ikke bare blevet tid til at holde jul på en ny måde, men også til en ordentlig omgang selvrefleksion.
Bogen Sult i Paradis var i løbet af efteråret strøget direkte ind på førstepladsen på Dagbladet Børsens bestsellerliste.
Selvom jeg ”kun” havde status af at være medforfatter på bogen, og Rasmus Ankersen var den primære forfatter, så havde jeg et stort personligt ejerskab for bogen.
Jeg havde kastet alle mine ressourcer og kompetencer ind i bogen. Fuld skrue på research, nytænkning og konceptudvikling hver evigt eneste dag i et halvt år.
Men efter bogens udgivelse ringede min telefon ikke mere, end den plejede at gøre.
Jeg følte, at jeg havde været med til at skabe noget stort (bogen er som Hunger in Paradise blevet udgivet i mere end 40 lande), men jeg følte ikke, at jeg fik noget særligt ud af indsatsen.
Det var lige der ved swimmingpoolen, at det gik op for mig, at min personlige betydning og succes var mindre, end det jeg havde fået bygget op i min egen bevidsthed.
Jeg fik fat i Rasmus med det samme.
Vi har igennem mere end 15 år søgt feed-back fra hinanden på den mest direkte måde, selv om det nogle gange kan gøre lidt ondt.
”Du holder dig selv fast i succes på alt for lavt niveau”.
Sådan lød dommen fra min 15 år yngre skrivemakker, der allerede på det tidspunkt var godt i gang med en karriere som entrepreneur og foredragsholder på de største scener i det meste af verden.
Den sætning forandrede alt for mig. Han behøvede ikke sige mere.
Sætningen er efterfølgende blevet min definition på middelmådighed, og den har fulgt mig lige siden.
Middelmådigheden er for mig ikke bare et synonym for en halvringe præstation. Den er udtryk for, at man er gået i stå lang tid før, man har fået forløst sit fulde potentiale.
Det er jo så nemt at bilde sig selv ind, at man gør det godt og være tilfreds, fordi man har succes på et eller andet niveau.
Men præstationer er jo en relativ størrelse, der kan måles op mod dels andres præstationer dels dit uforløste potentiale.
Jeg var reklamemanden, der var kendt for at tænke stort og få vilde idéer. Jeg tænker stadig ud af boksen. Nu gør jeg det bare som en del af arbejdet med at udvikle og gennemføre krævende forretningsmæssige transformationer for større virksomheder.
Når jeg er allermest selvhøjtidelig betragter jeg mig selv som en form for virksomhedsdesigner, der på tværs af alle indsatsområder omformer virksomheder til en ny mere unik og helstøbt enhed, der er i stand til at accelerere væksten.
Måske du, ligesom jeg gjorde det, holder dig selv og din virksomhed fast i succes på et alt for lavt niveau.
Hvis du for eksempel er både ejer og leder af en virksomhed, der stabilt tjener 2, 5, 10 eller 50 mio kroner hvert år, har du jo sandsynligvis både dygtige medarbejdere og tilfredse kunder. Der er nok også plads til at have et stort hus, et ekstra hus i udlandet, køre i store biler og være aktiv sponsor i den lokale sportsklub.
Det er der i øvrigt ikke noget i vejen med at være glad for og taknemmelig over.
Det er imidlertidig ikke lig med, at du har fået skabt en missions-drevet virksomhed, der er i gang med sætte en ny dagsorden på markedet, forløse sit fulde vækstpotentiale og samtidig tage et stort ansvar for at skabe en bedre verden.
Det styrer du jo selvfølgelig helt selv, om det er noget, du vil i gang med.
Men det er kampen mod middelmådigheden samt udviklingen af ekstraordinære virksomheder med et klart formål og store ambitioner, der tænder mig.
Det er også den type af virksomheder, som jeg tror, at samfundet har brug for at få nogle flere af.
Virksomhedsledere der er tilfredse med at klare sig nogenlunde godt, og som tænker på profit for profittens skyld, flytter hverken kunder eller samfundet et bedre sted hen.
Min Top 3 i kampen mod middelmådigheden
Det er aldrig for sent at komme i gang med at bekæmpe middelmådigheden.
Man skal bare indse, at man lige nu reelt set holder sig selv og sin virksomhed fast i succes på et unødvendigt lavt niveau.
Nedenfor har jeg beskrevet de tre tilgange, jeg bruger, når jeg skal holde middelmådigheden væk fra mig selv og de virksomheder, jeg arbejder med:
- Jeg henter inspiration fra unikke og formålsdrevne virksomheder
Det er ikke så meget en stræben efter at være lige så succesrig som de mest anerkendte virksomheder og virksomhedsledere, der er drivkraften. Det er mere inspirationen til at lokalisere en lige så meningsfuld mission og et lige så klart særkende, der kan gøre en lige så stor forskel på markedet og i verden, der fungerer som inspirationen. - Jeg prøver at identificere det næste niveau og plateau for virksomheden
Jeg er stor tilhænger af at tænke stort. Det har en stærk katalysator effekt. Det er dog, når jeg kun strækker ambitionerne der til, hvor jeg kan se, at det på den ene side godt nok er krævende, men alligevel realistisk at nå til et nyt væsentlig højere niveau for virksomheden, at det giver mest energi og effekt.
Jeg kæmper mod middelmådigheden, men jeg kæmper også for, at udviklingen skal lykkes. Enhver transformation er en rejse, hvor man kontinuerligt flytter virksomheden fra et plateau til det næste. - Jeg udvider tidshorisonten og rammen for indsatsen
Jeg tror på, at store visioner kun kan etableres og indfries, hvis man er villig til at udvide tidshorisonten og rammen for sin indsats.
Det kræver meget, og tager lidt tid at flytte sig selv og sin virksomhed på vejen mod at forløse det fulde vækstpotentiale. Så man bliver nødt til at tage lidt fra bundlinjen og budgettet på den korte bane, så man får luft og ressourcer til at gøre den udvikling og skabe de forandringer, der skal til for lykkes med at flytte virksomheden til et markant højere niveau på den lange bane.
Vi kan ikke alle sammen blive Steve Jobs efterfølger, exitkonger eller investorer i løvens hule, men vi kan alle forsøge at forløse vores eget og vores virksomheders fulde potentiale.
Vi skal bare i gang med at bekæmpe middelmådigheden.