Her kommer min Top 10 over mangler i strategiprocessen
I alt for mange strategiprocesser bliver der taget en konservativ tilgang til udviklingen af strategi.
Konservatismen handler om at fortsætte med at være alt det, man er og blive ved med at gøre alt det, der har skabt virksomhedens nuværende forretningsmæssige succes.
Det kan man gøre i en kort periode, men ikke over tid på markeder i forandring.
Konservatismen er en kortsigtet, frygtdrevet og naiv tilgang til strategi.
Virksomhedsledere, der har erfaringen og kompetencerne til at sikre en effektiv drift, i stand til at håndtere bestyrelse og presse og som forstår at motivere alle sine ledere og medarbejdere. De er ikke nødvendigvis dygtige til at udvikle innovative strategier, der kan accelerere en virksomheds vækst.
Her kommer min Top 10 over de mangler, jeg alt for ofte oplever i virksomheders ineffektive strategiprocesser:
1. Mangel på mod og vilighed til at forstå virksomhedens reelle udgangspunkt.
Vi vil hellere nøjes med at forholde os til vores nuværende forretningsmæssige resultater (uanset niveauet), så vi kan fastholde os selv i opfattelsen som succesrige forretningsfolk på vej mod en profitabel fremtid.
2. Mangel på indsigt kundernes nuværende og fremtidige behov i strategiprocessen.
Vi vil helst undgå ny viden, der kan tvinge os til forandringer, vi ikke helt kan overskue, og som kan gå ud over bundlinjen i det kommende regnskabsår.
3. Mangel på respekt og forståelse for nuværende og fremtidige konkurrenter.
Vi har brug for, at markedet er stabilt, så vi ikke er tvunget til at skabe forandringer, der går ud over indtjeningsevnen. Vi leder derfor kun efter indikationer på, at fremtiden bliver som nutiden i stedet for det modsatte.
4. Mangel på langsigtet perspektiv der umuliggør investering i nye profitable forretningsmodeller, der kan fremtidssikre virksomheden.
Vi foretrækker at maksimere vores afkast på kort sigt, fordi det får os til at fremstå mest succesfulde her-og-nu. Vi har derfor svært ved at få os til at bruge noget af indtjeningen på at udvikle fremtidens relevans og konkurrenceevne.
5. Mangel på evne og villighed til at genfortolke det forretningsmæssige potentiale.
Vi er alt for optaget af at optimere den nuværende forretning, så vi kommer ikke i gang med at lokalisere eller udvikle fremtidens produkter.
6. Mangel på mod og forståelse for at bruge store krævende målsætninger som katalysator for at udvikle lige så store og afgørende indsatser.
Vi foretrækker målsætninger, som vi føler os sikre på, at vi kan indfri. Så undgår vi problemer med bestyrelsen og dårlig omtale i medierne.
7. Mangel på brand differentiering.
Vi er så bange for at fejle med at stå ud fra mængden, at vi ikke får skabt den brand differentiering, der kan fungere som et stærkt fundament for at accelerere virksomhedens vækst.
8. Mangel på sammenhængende indsatser og tilstrækkelige investeringer i den forretningsmæssige transformation.
Vi undervurderer altid, hvor mange ressourcer, der skal investeres i at skabe udvikling for at sikre nye og bedre resultater.
9. Mangel på et klar formål og social ansvarstagning.
Vi foretrækker at snakke om at tage ansvar i samfundet i stedet for at gøre noget ved det. Mest fordi vi kun ser det som en omkostning her-og-nu, og ikke helt forstå, hvad det anvarstagningen kan gøre for vores fremtidige konkurrenceevne.
10. Mangel på fravalg.
Vi foretrækker at fiske over hele åen og have så mange alternativer til rådighed som muligt i stedet for at gå all-in på det, som vi kan blive de bedste til.
