Go back
January 4, 2025
 — 
4 min read

Surf på bølgerne af forandring

Sådan skaber du et mere dynamisk mind-set i din ledergruppe

”You can’t change the waves, but you can learn to surf”.

Dette har været mit favoritcitat i mere end 20 år.

Mindfullness eksperten Jon Kabat-Zinn bruger det som en metafor for at omfavne de tanker, der opstår under meditation.

Jeg synes, at udtrykket samtidig indfanger essensen af det dynamiske mind-set, der kræves for at drive virksomhed med succes i en verden, hvor teknologi, tendenser og markeder forandrer sig hurtigere end nogensinde før.

For femten år siden introducerede jeg et koncept, jeg kaldte “Brand Surfing” med følgende definition:

For at markedsføre min særlige tilgang til udvikling af nye brand strategier fik jeg fat i nogle ødelagte surfboards, malede dem gule, lånte en våddragt, og så var jeg Mr.. Brand Surfing på billede og film.

”Nå hvor surfer du så?” blev et spørgsmål, jeg blev nødt til at  undvige igen og igen, for jeg surfede jo ikke. Jeg var bare forelsket i analogien.

Det kunne min brand integrative sjæl naturligvis ikke holde til, så jeg tog til Cold Hawaii og Klitmøller for at gøre min historie mere troværdig.

Jeg fandt hurtigt ud af, at surfing er sværere end det ser ud til at være. Bare det at finde ud af, hvilken bølge man skal gå efter føles som en videnskab i sig selv.

Efter at have slugt litervis af saltvand og have fået tæsk af stenbunden tæt på stranden til jeg var gul og blå, blev min surf rekord på 3 sekunder.

Jeg kan bare kontatere, at surfing i vesterhavet er mindst lige så svært som at få skabt et dynamisk mind-set i en virksomheds ledergruppe.

Virksomhedsledere bliver helt naturligt draget mod alt det eksisterende. Det, man har erfaring med og forstand på, føles trygt og sikkert. Vi mennesker er faktisk ikke særligt begejstret for at blive skubbet ud af komfortzonen.

Alt det nye og ukendte bliver derfor hurtig til noget, man forsøger at undgå i virksomhedens maskinrum.

Men det er og bliver livsfarligt, hvis man som virksomhed står stille, mens alt omkring virksomheden er i bevægelse.

Tænk på forandringerne kæmpe store bølger, der rejser sig over dig. Det er altså med at komme op på surfbrædtet, inden du og din virksomhed bliver kastet ned på bunden af havet.

Her kommer mine principper for, hvordan du skaber et dynamisk mind-set i din virksomheds ledergruppe, så kan du se, om de giver mening for dig i din virksomhed:

1. Mal det grimme billede af fremtiden

Studer fremtidens mange potentielle forandringer.

Forstå at det marked og det konkurrentlandskab i ser i dag ikke er det, der vil være i fremtiden.

Tag en ærlig vurdering af jeres forventede konkurrenceevne på fremtidens markeder.

Tænk over om jeres værdikæde, organisation og kultur er godt nok rustet til fremtidens opgaver.

Det skulle gerne kunne øge motivationen for at tage en mere offensiv og innovativ tilgang til fremtiden i jeres ledergruppe.

2. Betragt din virksomhed som en langsigtet investeringskalkulation

Hvis i skal udnytte samfundets mange forandringer til at skabe udvikling, bliver i nødt til at starte med at få skabt en ramme, hvor det er muligt at udforske nye forretningsmæssige muligheder.

Det kræver, at I betragter jeres virksomhed som en langsigtet investeringskalkulation, hvor den kortsigtede kapitalisering og profit ikke konstant stopper nye initiativer, fordi der ikke er en stærk her-og-nu business-case på idéerne.

3. Skab en større, mere formålsdrevet mission

Jeres mission bliver nødt til at række ud over at producere de produkter, som i producerer i dag.

Den skal være større og mere formålsdrevet, så den på en naturlig måde inspirerer jer til at udforske nye forretningsmæssige muligheder.

4. Vær mere nysgerrig og udforskende

Vær nysgerrig omkring alt—både det, der eksisterer i dag, og hvad der kommer som det næste. Hold øje med tendenser, nye teknologier og ændringer i forbrugeradfærd. Tænk på forandringerne som en ven og ikke en fjende for din virksomheds udvikling.

5. Dyrk en kreativ og innovativ virksomhedskultur

Byg en kultur hvor innovation er naturligt og en del af hverdagens tænkning.

Stop enhver form for mikromanagement, så du ikke dræber kreativiteten.

Forstå at kreativiteten er din virksomheds vigtigste kompetence i kampen mod de mange forandringer på markedet.

”You can’t change the waves, but you can learn to surf”.

Vil du i gang med en strategiproces, der ikke bare udløser en simpel handlingsplan, men forsøger at lokalisere og forløse din virksomheds fulde vækstpotentiale, så se De 6 gennembrud til accelererende vækst.

#kontakt

Henrik Hyldgaard
© 2024

#kontakt